Sidevisninger i alt

mandag den 8. august 2016

Cykeltur i bjergene

Lørdag d. 6. august 2016

Idag skulle vi ud og cykel i bjergene.


Vi fik rigget cyklerne til, fik cykeltøj på og bakset cyklerne ned med elevatoren, vi kan lige stå en ad gangen med cyklen på højkant.

Ned ad vejen og ud af lågen. Og så var det ellers bare igang med at træde, for det gik allerede opad :-)

Vi var hurtigt ude af byen og på vej op.

Nu er vi jo ude og cykle, så man stopper jo ikke op hele tiden for at tage billeder, dem må man gemme på nethinden.

Men flot var det og opad gik det og VARMT var det ! Man skal lige igang med at kunne holde varmen ud samtidig med at man cykler - åndedraget skal også finde sin rytme. Underligt som det løber løbsk i varmen. Men det kom da på plads og det gik faktisk fint opad. Den steg med

Det var helt fantastiske views der var undervejs. Det er til tider kun lige kortvarigt, at man kigger ud over, for vejene er så dårlige, så man er nød til hele tiden at holde øje med huller. Ligeså har de de mest hjernedøde meget store riste med aflange huller i, og de huller passer lige, så hvis du er uheldig at få cykelhjulet i, så står cyklen altså bare stille!! Og så skal man ikke tænke mere over hvor man selv  bliver af.....

Nu højere op vi kom, nu varmere og nu mere vidunderligt stille blev der. Vi var nu i Carros. Samtidig var der den helt specielle duft at nåletræer i sommervarme. Skønt.

Her stod vi af for at tage lidt billeder.

Så dejligt stille





"Aller øverst" oppe kom vi ind gennem en lille by - og når jeg skriver lille, så mener jeg bittelille - byen lå helt ude på et klippefremspring, vildt og stejlt. Der måtte jeg sgu' lige af et øjeblik, for det prikkede i ansigtet og pulsen var lige oppe og ringe. Men hurtigt på igen, og så videre.

Alle de kilometer op ad giver heldigvis også gode kilometer nedad. Vi vendte om da vi nåede til Le Broc.

I St. Jeanett var det så tid til kaffepause, og vi fandt en lille café, hvor vi fik en kop kaffe og noget koldt at drikke.




På turen ned var det bare om at holde øje med vejbeskaffenheden, for der var bare mange huller og revner. Flere steder var det rødder fra træerne som havde skubbet asfalten op i spidse buler. Der kunne man nemt tage et styrt hvis man ramte sådan en karl.

Nå, men vel nede var der så kun lige det sidste stykke op til lejligheden tilbage.
Jeg trådte alt jeg kunne rundt i svinget, hvor den stiger 22 %, og med en lille hånd på lænden fra Kim kom jeg op. Holdt nu kæft den niver!!

Resten af dagen sløvede vi bare - VI ER JO PÅ FERIE :-)

Ret sent blev det tid til aftensmad som idag bestod af bøf, bådkartofler og salat - og denne gang vellykket bearnaise :-) Når nu ikke man er i eget køkken, ja så gentager menu'erne sig lidt. Ellers skal man ud og købe utrolig mange forskellige ting, og det gider vi ikke. Bøffen gled ned med dejlig kold rosé.


Lysbowlerne blev tændt og vi sad og nød udsigt, fly og almindelig hygge ind til dagen var slut for vores vedkommende.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar