Sidevisninger i alt

søndag den 14. august 2016

Mere strand

Torsdag d. 11. august 2016

Vi valgte at sætte dagen i går på repeat :-)

Morgenmad og så afsted til stranden. Vi ville dog gerne derned en times tid tidliger, så det kunne passe med, at vi kunne nå at spise frokost på en af restauranterne, inden de lukkede ned for deres lange middagspause, fra kl. 14 til 18.

Så det gjorde vi og klokken ca. 10 lå vi indsmurt i solcreme og klar til solens varme stråler.



Det blev til en masse badeture og roteren i solen. Man ligger jo egentlig bare og småslumre, kigger på mennesker, både og fly. Men selv om det kan lyde kedeligt, så der det ganske skønt at bare lade tiden gå med sådan noget "ingenting", FOR VI HAR FERIE :-)

Klokken lidt over et, var vi heldigvis sultne, så det passede jo meget godt med restaurantbesøg.
Vi gik over på den anden side af gaden, ganske belejligt at der lå én der.

Så vi bestilte noget god mad, Kim fik bøf og jeg fik, ikke overraskende, Ceasar Salad :-)

Lidt for store portioner, for en frokost at være
Efter frokosten gik vi lidt længere ned ad promenaden og fandt et andet stykke strand, hvor der faktisk var sand. Her flød vi så til klokken var lidt over fire, så var vi ristet nok for dagen.



Traveturen hjemad var som sædvanlig varm, Når man kommer bare "en blok" længere væk fra kysten, står luften bare bum stille og varmen er så kompakt og uudholdelig.

Op ad den stejle bakke, på 13%, og ind i supermarkedet og købe lidt småting til manden. Og så hjem til lejligheden....puha....den begynder altså at trække tænder ud, den tur op...85 trappetrin på den stejle stentrappe op ad bjergsiden....vi siger ikke et pip til hinanden mens vi gå op, med tasker og lungerne hylende efter luft....ha ha ha.....

Den sene eftermiddag nydes og jeg fik pakket lidt af vores ting, det er godt nok ikke meget tøj der har været i brug.

Ret sent laver vi aftensmad, man er bare ikke sulten før sent, når det er så varmt.

Og så blev det til Spaghetti og kødsauce
Vi så et par afsnit til i vores serie, og daffede så til køjs. Vi har alle døre åbne, både for og bag i lejligheden for at håbe på en brise om natten, et A/C anlæg i lejligheden ville nok være givet godt ud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar